Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Alsted-Fjenneslev Børnehus

Alsted-Fjenneslev Børnehus er en del af dagtilbud Område Syd i Sorø Kommune.

Vi er beliggende i naturskønne Fjenneslev midt imellem Sorø og Ringsted. Vi har tæt til sundhedsstien, skov, grønne områder og flere gårde.

Alsted-Fjenneslev Børnehus er startet 1. april 2021 som en del af Område Syd i Sorø Kommune.

Vi er normeret til 30 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn.
Vi er fysisk fordelt i et vuggestuehus og et børnehavehus.

Bålhytte

 

Vuggestuehuset

I vores vuggestuehus bor Søstjernerne og Søløverne.

Søstjernerne er på den største stue, med plads til 16 børn i alderen 6 mdr.-2,5 år.

Søløverne har en mindre stue med plads til 12 børn i alderen 6 mdr.-2,5 år.

Barn kører i bus

 

Børnehavehuset

I vores børnehavehus har vi tre grupper: Blæksprutterne, Søhestene og Krabberne.

Blæksprutterne er brobygningsstue til børnehaven, med 12 børn i alderen 2,5-3/3,5 år.

Søhestene og krabberne er vores børnehavestuer hvor der er plads til ca. 22 børn på hver stue.

På alle stuer er der ansat: pædagoger, medhjælpere og/eller pædagogstuderende.
Hertil kommer pædagogisk leder, vikarer, køkkenhjælp, rengøring og teknisk personale.

Børn og voksen i tumlesalen

 

Hverdagen i Alsted-Fjenneslev Børnehus

I Alsted-Fjenneslev Børnehus arbejder vi ud fra den enkelte stues ugeplan. Hver stue har en fast dag hvor de er på tur, i salen og er kreative. Vi har en skøn legeplads, som vi indtænker i flere af vores pædagogiske aktiviteter. Hver dag afholder hver stue samling. Vores samlinger er en vigtig del af vores pædagogiske arbejde.  
Hver fredag holder vi fælles samling for hele institutionen i vores sal.

Selvom vi er delt i to huse, er vi en institution. Vi kan fx finde på at gå på tur sammen, sådan at et børnehavebarn holder et vuggestuebarn i hånden.
Vi lægger vægt på stærke fællesskaber for alle og samarbejde på tværs af huset.
I Alsted-Fjenneslev arbejder vi med Marte Meo og den narrative metode – jf. Vision for Område Syd, de pædagogiske pejlemærker samt Styrket Pædagogisk Læreplan.
Vi arbejder tæt sammen med Borgerskolen om at skabe stærke overgange mellem dagtilbud og SFO/skole.

Børn der maler