Styrket pædagogisk læreplan
Den Styrkede Pædagogiske Læreplan beskriver Krongårdens pædagogiske praksis og refleksioner omkring den – på baggrund af det beskrevne i læreplan for Område Syd og det fælles pædagogiske grundlag for alle institutioner i Sorø Kommune.
Det er vores ønske med læreplanen at give et billede af hverdagen for børn, forældre og ansatte i Krongården. Et billede som kan fortælle til udenforstående, hvad Krongården er for et sted. Men også et billede som kan være med til at tydeliggøre det, vi i fællesskab arbejder hen imod for de, som allerede er en del af hverdagen i Krongården
Det er vores hensigt, at den skriftlige del af læreplansarbejdet kan blive til nytte og at den vil ændre sig efterhånden som Krongården udvikler sig – og omvendt.
I 2021 vil vi i personalegruppen sætte fokus på udviklingen af læringsmiljøer og tage fat på arbejdet med at udvikle en evalueringskultur.