Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Krongården

Om børnehuset 

 

Krongården er en del af dagtilbud Område Syd i Sorø Kommune. 

Vi bor på Frederiksberg – tæt ved skov, sø, bus og tog. 

 

Krongården har 4 vuggestuestuer med plads til 10-12 børn i alderen 0-3 år: 

Humlebier 

Sommerfugle 

Mariehøns 

Edderkopper

Samt 4 børnehavestuer med plads til ca. 20 børn i alderen 3-6 år: 

Musvitter 

Myrer 

Skovtrolde 

Solstråler. 

 

På alle stuer er 3 ansatte: Pædagoger, medhjælpere og/eller pædagogstuderende. 

Hertil kommer pædagogisk leder, vikarer, køkkenhjælp, rengøring og teknisk personale.  

Fra 16/5 udvider vi vores vuggestue med en stue med plads til 12 børn yderligere - den kommer til at hedde Edderkoppen. 

 

I Krongården følger vores aktiviteter årshjulet: 

I efterårsperioden arbejder vi med funktionsopdelte værksteder, hvor børnene med hjælp fra de voksne vælger, hvad de har lyst at være med til den dag. Der er værksteder i både vuggestue og børnehave – der fx kunne indeholde følgende temaer: Motorik, sprog, kreative aktiviteter, sang, konstruktioner, natur, lege og meget mere. 

Efter nytår arbejder vi på tværs af stuerne i aldersopdelte grupper – boblegrupper – med blandt andet brobygningsaktiviteter til SFO eller fra vuggestue til børnehave.  

Om foråret fordyber vi os på stuerne med et emne eller et tema i relation til Styrket pædagogisk læreplan.

Ind i mellem fejrer vi jul, fastelavn, påske og holder fest. 

I sommerperioden laver vi hyggelige aktiviteter på tværs af stuer og tager gerne ud i naturen. 

Vi lægger vægt på stærke fællesskaber for alle og samarbejde på tværs af huset. 

 

I Krongården arbejder vi med Marte Meo og den narrative metode – jf. Vision for Område Syd, de pædagogiske pejlemærker samt Styrket Pædagogisk Læreplan for Krongården. 

 

Vi arbejder tæt sammen med Frederiksberg Skole samt de to andre dagtilbud på Frederiksberg om at skabe stærke overgange mellem dagtilbud og SFO/skole.