Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

I Krongården har vi forskellige traditioner i forbindelse med højtiderne. 

Til jul, påske og høst besøger vi Lynge kirke til gudstjeneste.  

Vi holder julefest, hvor de kommende SFObørn går Lucia i tusmørket på legepladsen, og vi hygger med æbleskiver, kakao og kaffe. Huset og stuerne pyntes med juleklip lys og vi hygger med julehistorier, julesange med mere. 

Til fastelavn klæder vi os ud, laver pynt og slår katten af tønden. 

Til påske sår vi karse, laver påskepynt og holder måske en påskefrokost. 

Vi holder afslutning for de kommende SFObørn inden de drager ud i den store verden.

 

Hverdagen i Krongården byder også på traditioner: 

Hver fredag samles alle børn og voksne til fællessang med weekendsang, fagtesange og fredagsbølge inden vi ønsker hinanden god weekend og ”vi ses igen på mandag”. 

Børnenes fødselsdage byder også på traditioner. Alle fødselsdagsbørn fejres med flag i garderoben og en lille gave. 

Fødselsdage kan fejres i Krongården eller hjemme på besøg, hvis det er muligt for stuen at komme frem med bus uden skift eller de kan gå. 

Fødselsdage samt evt. forplejning aftales altid med personalet i god tid og vi henstiller til, at man som forældre vælger evt. forplejning efter børnenes alder.